Jeg har altid elsket vin. Derudover har jeg en umættelig passion for at føre ting til ende, og det er kombinationen af disse, der har ført til mit økologiske vin-eventyr.
Beslutningen om at skifte fra konventionel til økologisk vin, kom gennem ren og skær nødvendighed. Min kone begyndte at blive utilpas og hæve op i halsområdet af konventionel vin, og vi begyndte dermed at eksperimentere med løsninger.
Løsningen kom hurtigt til os, da vi skiftede til økologisk vin og bivirkningerne forsvandt – netop fordi, at økologisk dyrkede druer ikke indeholder kemiske tilsætningsstoffer, eller pesticider fra sprøjtebehandling.
Foruden at hjælpe på min kones allergiske reaktion fra konventionel vin, lærte vi at økologisk vin simpelthen bare smager bedre.
Dette var historien om starten på min rejse i den økologiske verden – og den er kun lige begyndt.